Tuesday, October 24, 2006


Anmeldelse af Finn - Expose Yourself to Lower Education:

(da denne plade kun består af tre numre har jeg valgt at vi tager den track by track.)

det første nummer med den lidt tvetydige titel 'Moon Rocks' starter med et ganske simpelt guitar-riff, som alligevel går lige i hjertet. efterhånden er der udgivet en masse musik der minder grangiveligt om, og har sin hovedinspiration fra, Sigur Rós, og vælger så at lave noget, der egentlig minder så meget om dem, at det bliver lidt for meget - men det gælder ikke helt for Moon Rocks og i det hele taget Finns musik. der mangler lidt den gennemgående "storslåethed" og eventyelighed der hærger Takk, og i det hele taget en masse detaljer, da Finn er en del mere minimalistisk og slet ikke nær så gennemarbejdet som Sigur Rós' musik. men dermed ikke sagt at nummeret ikke er godt! det rammer med sin simpelhed, sin naivitet og den lidt utydelige, lyse vokal, som bare går rent ind.

andet track på den 3 numre lange plade kaldes 'Like a Radio Antenna'. det starter, lige som nummeret før, med en simpelt guitar-riff og en lidt khonnor inspireret "blæsen" som hele tiden ligger bagved under hele nummeret. som Khonnor har Finn vist også en forkærlighed for elektronisk elementer, hvilket fungerer utrolig godt på dette nummer, og andre numre som 'Electrify' (som også ligger inde på Finns hp). vokalen er igen en smule tilbageholdende og utydelig, men det står rigtig godt til den lidt små-naive og søde melodi. tracket slutter med den samme "blæsen" som startede nummeret.

det sidste track, 'Sight- and Night- Seing Information' er, ifølge mig, det bedste nummer på pladen. det er det mest elektronisk opbyggede nummer, og så fungerer de elektroniske strygere inde midt i nummeret, sammen med de to vokaler og det gennemgående guitar-riff helt ekstremt godt sammen. der er nærmest en glad melankoli der ligger som en let dyne over nummeret fra start til slut - og det gør, at man nyder det endnu mere. det er et fint nummer som afslutning, og samtidig passer det stadig godt ind til resten af pladen.


alt i alt er det et rigtig godt album, som du uden tvivl vil glædes over hvis du er til en slags minimalistisk sammenkog af Sigur Rós og Khonnor. jeg nyder i hvert fald albummet fra start til slut - en lille genistreg fra Finn.


anmeldelse af Nanna K. Sørensen